Arrangementer

Folkedans i Tivoli 2024

Arrangementet finder sted: 06-04-2024

Vores hovedorganisation Dans Danmark er blevet kontaktet af Tivoli, København og de vil gerne i samarbejde med os lave en ”FOLKEDANS I TIVOLI” dag, hvor vi får en helt unik mulighed for at vise vores danse frem - og det tænker jeg selvfølgelig vi skal med til! :-)

Arrangementet finder sted lørdag den 6. april 2024 fra kl. 11.30 – 16.30 med fælles afslutning på Plænen. (Jeg ved endnu ikke hvad tid på dagen vi skal opvise, så sæt hele dagen af).

Vi håber I er klar på en fælles foreningsudflugt denne dag, da det er en unik mulighed for at komme ud på en stor scene og vise vores dans frem, og samtidig få en skøn dag i Tivoli! :-)

Alle aktive danser vil få gratis entre til Tivoli samt rabatkuponer til udvalgte spisesteder. Derudover vil vi modtage en rabatkode til entre og turpas, der kan deles med familie og klubkammerater, så vi sammen kan få en fantastisk dag.

Vi beslutter senere om vi vil have vores dragter på, eller tager forenings t-shirts på denne dag.

Læs mere om hele arrangementet her: Dans-danmark.dk/folkedans-i-tivoli

Mere info kommer senere.

Kommende arrangementer

Tidligere arrangementer